FLYDENDE BAGEHJÆLPEMIDDEL

Flyt-X er et flydende bagehjælpemiddel til gærdeje. Flyt-X består af en rapsoplie, tilsat en række nøje udvalgte enzymer, der tilfører brødet en god volumen og en saftig krumme, og som samtidig sikrer, at brødet holder sig frisk længe. 

De tilførte enzymer vedligeholder elasticiteten og sænker brødets ældningsproces. Vi sammensætter bagehjælpemidlerne i de enkelte produkter præcist efter, hvad de skal kunne. Vi har seks forskellige Flyt-X-varianter, hvis recepter alle er nøje afstemt og målrettet til at give det perfekte bageresultat inden for den valgte kategori. 

Flyt-X er en rigtig god løsning, hvis man er på udkig efter et bagehjælpemiddel, der kan give bagværket en forlænget holdbarhed, en god opbagning, sprødhed i skorpen, en ensartet krummestruktur og en god mundfornemmelse. 

Målt på cost-in-use er Flyt-X endvidere en mere prisvenlig løsning end tilsvarende bagehjælpemidler i pulverform. Dels kræver Flyt-X en lavere dosering, og dels skaber den en hurtigere arbejdsgang i produktionen. Flyt-X er med sin flydende konsistens nemlig langt nemmere at dosere, og samtidig forkortes røretiden, idet Flyt-X er oliebaseret og således lettere og hurtigere at inkorporere i dejen. Sidst men ikke mindst bidrager Flyt-X til et bedre arbejdsmiljø, idet personalet undgår at blive udsat for det pulverstøv, man må leve med i traditionelle bagehjælpemidler.

Flyt-X er udelukkende rapsoliebaseret og indeholder således ingen hærdede olier, ligesom produktet udelukkende indeholder de to E-numre (E471 og E330), som normalt findes i brød.

Dragsbæk Rullemargarine har en høj plasticitet. Den er således strækbar, så den giver sig med dejen og skaber flotte lagdelinger med en ensartet laminering. Samtidig er rullemargarinen karakteriseret ved en høj volumen, så man er sikret en flot opbagning.

Med Dragsbæk Rullemargarine opnår man endvidere en god mundfornemmelse i bagværket, hvor slutproduktet hverken bliver for klægt eller for tørt. Vores rullemargariners smeltepunkt er nemlig nøje tilpasset både produktets anvendelse men også vores kunders og markeders specifikke ønsker. Vores skræddersyede løsninger er dog ikke alene tilpasset i forhold til produktegenskaber og funktionalitet, men også i forhold til elementer som aroma og syrlighed med mere.

Dragsbæks rullemargariner har en god temperaturtolerance, da vi kan levere rullemargariner inden for et bredt temperaturinterval. Vi er således leveringsdygtige i rullemargariner inden for hele tolerancespektret fra 4°C og helt op til 25°C. Alle løsninger er kundetilpassede, så vi sikrer os, at vores kunder får netop dén løsning, der matcher deres individuelle ønsker og behov bedst.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.